Området

Klitmøller er blevet kaldt en varm zone i det danske landdistrikt – og det forstår man godt. Byen er kendt som Cold Hawaiis hovedstad og et centrum for surfing i Nordeuropa. Det begyndte i 1970’erne med de første windsurfere, som i starten blev mødt med skepsis. I dag er bølgekulturen en naturlig del af byen og dens identitet.

Men Klitmøller er meget mere end surf og sand. Her er børnehave, friskole, købmand, ældreklub og et aktivt erhvervsliv. Og så summer byen af fællesskab – hele året. Ikke som en ferieby, men som et sted, man bor, lever og bliver hængende.

Klitmøller ligger på gammel havbund. For 6000 år siden lå kystlinjen 15 kilometer øst for, men med isens afsmeltning steg landet, og havet lagde sand op langs kysten. Vinden tog over – og skabte det klitlandskab, byen ligger i i dag.
Her står tiden stille på sin egen måde – og minderne ligger lige under overfladen.

Det bølgende landskab omkring Klitmøller er en del af Nationalpark Thy – Danmarks første af sin slags. Her møder I marehalm, revling og hedelyng, og med lidt held: traner, krondyr og havørn. I foråret fyldes luftrummet af de store fugle, og om efteråret trækker rudler af krondyr over heden.
Mod øst ligger plantagerne Vandet, Vilsbøl og Nystrup – med blanke søer og dybe skove. Klitmøller Å løber gennem det hele, fra sø til hav, og binder byen sammen med naturen.

Navnet Klitmøller stammer fra de møller, der lå ved åen i 1600-tallet – omgivet af klitter og bygget til at male korn til eksport. Byen havde sin storhedstid som handelsby fra 1660 til 1825 med skudehandel til Sydnorge.

Men da havet brød igennem ved Agger Tange og åbnede sejladsen til Limfjorden, forsvandt Klitmøllers rolle som handelsknudepunkt. Den sidste mølle forsvandt i en vinterstorm i 1938. Tilbage står historien – og et navn, der stadig bærer minderne med sig.

I midten af 1800-tallet var fiskeri livsnerve i Klitmøller. Små både blev trukket ud og ind af bølgerne med spil og håndkraft, og byen havde over 20 erhvervsfiskere. Da Hanstholm Havn åbnede i 1967, flyttede fiskeriet – men traditionen lever videre. I dag ligger stadig 55 mindre både på stranden, brugt til fritidsfiskeri og som levende minde om byens maritime rødder.